SÆT DIT RESTORATIVE RUM

Når du skal sætte dit restorative rum i dit hjem til en onlinesession, er det godt at gøre det lækkert og indbydende, så du føler dig tryg og afslappet og har lyst til at vende tilbage til dit eget rolige rum i hverdagen. Når du sætter rum til fordybelse og restitution er det en måde at ære og anerkende kroppens natur, som når du gør klar til gæster du holder af og byder velkommen. Her er et par vigtige ting, man kan gøre for at skabe et rum til ro:

  • Find et fredfyldt hjørne i huset.
  • Luft ud inden du starter, så der er ny ilt i rummet.
  • Tænd evt. stearinlys og dæmp eller sluk elektriske lyskilder.
  • Benyt æteriske olier hvis du kan lide det.
  • Sluk for telefoner og mailprogrammer.

UDSTYR TIL ONLINE YOGA

Der er et hav af udstyr derude, så find det det der passer godt til dig.

For at mærke optimal restorativ effekt, anbefaler jeg følgende:

  • En yogabolster med boghvedeskaller.
  • 2 tæpper (fleecetæpper er perfekte).
  • 2 yogaklodser.
  • 1 øjenpude.
  • Underlag i form af yogamåtte, vattæppe, træningsmåtte etc.

Se og køb yogaudstyr på: yogaudstyr.dk

DET GODE ALTERNATIV – BRUG DET, DU HAR

Hold dig ikke tilbage pga. manglende udstyr, brug det du har i hjemmet.

  • En stramt rullet dyne er en god bolster.
  • Sofapuder i alle størrelser.
  • Håndklæder er ideelle til støtte af arme, hænder, fødder og hoved.
  • Toiletruller er perfekte til at bygge puder op med.
  • Bøger fungerer godt som tyngde.
  • Tørklæder dækker øjnene for lyset.

Det er kun fantasien, der sætter grænser 🙂

TYNGDEPUDE TIL MERE RO

Tyngdepuder, tyngdedyner eller anden tyngde på kroppen kan virke beroligende på vores nervesystem.

Særligt hvis du har en følelse af let at miste jordforbindelsen.

Du kan lave din egen tyngdepude ud af 1 pudebetræk til aflang pyntepude med lynlås og 5 kg ris.

Du kan ikke bruge den forkert. Læg den, hvor du mærker, at kroppen kan have brug for at mærke grænser, kontakt og stabilitet.