A’ HVA’ FOR EN BØFFEL? 

I 2011 jeg mødte jeg Earth Wisdom filosofien, der er en dyb visdom om naturens love, livets forbundethed, den store helhed, balance og selv-autoritet.

Det blev starten på min rejse mod et liv i større indre balance – en rejse der er blevet mere en livsstil og et mindset, end et enkeltstående forløb.

Det virkede derfor helt naturligt at stifte Yoga BØFLEN, som blev navnet på min forretning i 2015.

Og du undrer dig nok over hvad bøfler har med yoga at gøre;-)

I min træning i Earth Wisdom filosofien “The Delicate Lodge”, har jeg taget navnet Sweet Buffalo.

Indenfor denne tradition har alle dyr, planter, sten m.m. en særlig ressource og kraft, som vi kan trække på og som kan påminde os om vores egen indre kraft og energier.

For mig betyder Bøflen tryghed, hjerte og jordforbindelse, lige her og nu!

Den minder mig om, at kroppen altid er i nuet og er det eneste sted jeg kan opleve livet fra, med alle mine sanser og at jeg har adgang til ressourcer og kraft, når jeg er forankret i kroppen og har begge fødder solidt plantet på moder jord.

Det er ikke et sted jeg altid er, eller altid har været, jeg er på vej ligesom du – det vigtigste for mig, er ikke at nå et bestemt mål, men at jeg kender vejen hjem, når jeg er kommet på afveje.

DITTE BRÆNDGAARD

DITTE BRÆNDGAARD

Indehaver af Yoga BØFLEN

  • Cand.Merc.HRM fra CBS 2009
  • Vinyasa Yoga instruktør + Bare Bone Basic v/Reflection Yoga (2014)
  • Efterudd. i Restorativ yoga v/Niyama (2018)
  • Uddannet Guide i Earth Wisdom – indiansk livsfilosofi. (The Delicate Lodge) (2011 – 2016)
  • Introduktion til Traumeterapi v/ Jesper Westmark (2018)
  • Traumeinformeret Meditation v/ Jesper Westmark (2016-2020)
  • Smart body, Smart mind v/ Irene Lyon (2020)
  • Kursus i Kropsorienteret Bearbejdning af Chok og Traumer v/ Inge Svane
  • Partswork og Bilateral Stimulation til traumeheling v. Nikls Thrane (2022)

Jeg er traumeinformeret Earth Wisdom guide, terapeut og underviser, med fokus på det autonome nervesystems funktioner og hvordan vi heler efter stress, angst, chok og traumer.

Der skal ofte mindre til end vi tror, for at genskabe ro i et stresset og uroligt indre.

Ja faktisk kan det der skal til, virke så ufatteligt enkelt, at vi slet ikke overvejer det som en værdifuld mulighed, fordi vi er optaget af at løse og fikse.

Min mission er at vi som mennesker forbinder os med kroppens natur, indre tilstande og genopbygger ressoucer og  bevidsthed om hvad der er brug for, for heling og balance, for os selv og for jorden.

Jeg hjælper dig til at genfinde ro, tillid og forbundethed efter stress, angst, chok og traumer gennem en blid og favnende restorativ terapi.

Nærvær, tryghed og forbundethed er nøgleord, når det gælder heling, og at dine behov respekteres og at tingene tages i dit eget tempo.

Det støtter jeg dig i, samtidig med at jeg altid opfordre dig til, at træde ind i din egen selv-autoritet og bede om det du har behov for.

Ingen kan gå vejen for dig, kun du kan fornemme hvilken vej der er din og gå den.

Jeg går gerne ved din side og støtter dig på vejen.